Tirsdag d. 9/11/2021
De færreste tænker på J.S. Bach som satiriker, men i hans folkelige Bondekantate får den ikke for lidt med både finurlig musikalsk humor og direkte hudflettende morsomheder rettet mod skatteinddrageren, som værket er tilegnet. En enestående chance for at opleve kirkemusikkens mester på slap line i noget, der vel bedst kan beskrives som en humoristisk mini-kammeropera. Morsomhederne indledes med Pachelbels udødelige Kanon, der med geniale tonesammenstød kæler om den samme melodi igen og igen.
Tirsdag d. 9. november kl. 19:30 i Odense Koncerthus. Pris: 180 kr. / 90 kr. for unge og studerende. Billetter skal købes på forhånd via Odense Symfoniorkesters hjemmeside.